Oplever du krænkende forhold på dit lærested?

Som lærling har du ret til en god og ordentlig oplæring på din læreplads, og dit lærested skal leve op til de krav, der er til oplæring.

Hvis du oplever eller har oplevet krænkende forhold på dit lærested, vil vi opfordre dig til at henvende dig på jura@iu.dk. Det faglige udvalg, der har ansvaret for godkendelse af læresteder, vil herefter behandle din henvendelse og vurdere, hvad der skal ske. Du kan også henvende dig til din fagforening eller din tillidsrepræsentant angående dit oplæringssted. 

Når du sender din henvendelse, må den meget gerne indeholde:

  • Virksomhedens navn eller CVR-nummer
  • En beskrivelse af de forhold du oplever på lærestedet
  • En beskrivelse af hvad der evt. har været af dialog eller tiltag på lærestedet