Uddannelsesvejviser og positivliste

Tilskudsberettigede uddannelser i aftalt uddannelse: Positivlisten og mulighederne

Et naturligt udgangspunkt for virksomhedens arbejde med aftalt uddannelse er, at der er et behov for uddannelse. Af kortere eller længere varighed. I aftalt uddannelse gives der tilskud til offentligt godkendte voksen- og videregående uddannelser.

IKUF giver støtte til voksen- og efteruddannelser, fra ordblinde-undervisning og Forberedende Voksenundervisning (FVU) til og med diplomuddannelsesniveauet. Hertil gives der støtte til voksenlærlinge-uddannelser, som er en del af de ordinære uddannelser. Der gives ikke tilskud til alle de nævnte uddannelser, men til udvalgte uddannelser. Hvilke fremgår af positivlisten. Der er én for selvvalgt uddannelse og en anden for aftalt uddannelse.

Positivlisten til aftalt uddannelse indeholder i dag:

  • Alle uddannelser under Forberedende Voksenundervisning, Ordblindeundervisning og forkurser til akademiuddannelser samt et forløb til realkompetenceafklaring (via AMU)
  • Udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser, AMU, der giver merit (afkortning) til:
  • Udvalgte voksenlærlinge uddannelser
  • Udvalgte Akademiuddannelser og udvalgte Diplom-uddannelser
  • Særlige AMU-forløb til fx køletekniker og smed (”Supplerende uddannelsesbeviser”), Kommunikation og det Digitale kørekort

Listen er dynamisk, selvom den ikke opdateres med faste intervaller. Den aktuelle positivliste findes på www.ikuf.dk .

Der findes en række hjemmesider, der er helt nødvendige hjælperedskaber til at bestemme, hvilken uddannelse der er relevant, hvor og hvornår uddannelsen udbydes m.v. Se fx her:

  • www.voksenuddannelse.dk – Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside med fælles tilgang til voksen- og efteruddannelse. Herfra også link til ansøgning af VEU-godtgørelse (til Arbejdsmarkedsuddannelserne, AMU)
  • www.amukurs.dk – DI og CO-Industris m.fl.s hjemmeside om AMU-kurser (og link til IKUF, selvvalgt uddannelse).
  • www.ug.dk – Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, med indhold og udbud af fx procesoperatøruddannelsen, Forberedende Voksenundervisning, akademiuddannelser m.v.
  • www.bygovenpaa.dk – Erhvervsakademiernes oversigt over akademiuddannelserne – og aktuelle udbud.
  • www.svu.dk – her søger I/medarbejderne statens voksenuddannelsesstøttet, SVU. Til fx Forberedende Voksenundervisning, FVU, Almen Voksenuddannelse, akademi- og diplomuddannelse.

Oversigt over det danske uddannelsessystem

Oversigt over det danske uddannelsessystem

Positivlisterne til aftalt uddannelse er et udpluk af uddannelser inden for de cirklerne – voksen- og efteruddannelserne og erhvervsuddannelser for voksne.

Positivlisternes opbygning – selvvalgt og aftalt uddannelse

Støttemuligheder

IKUF illustrerer positivlisterne- og dermed uddannelsesmulighederne – i relation til henholdsvis selvvalgt og aftalt uddannelse på denne måde. 

Se modellen her