Guide til IKUF-virksomheders arbejde med aftalt uddannelse
Denne guide retter sig til virksomheder i industrien, der gerne vil arbejde med aftalt uddannelse støttet af IKUF. Formålet med guiden er at bistå virksomheder og deres medarbejdere med at få sat gang i, udbrede, forankre eller måske systematisere arbejdet med uddannelse i en overenskomstbaseret virksomhed.
Guiden kan anvendes helt efter behov. Og selvom værktøjerne har en naturlig sammenhæng, er der ingen krav om, at de enkelte metoder – værktøjer – anvendes i en bestemt rækkefølge eller på en bestemt måde. Det afgør virksomheden, altså brugeren, selv.
En såkaldt "rammeaftale" skal oprettes og aktiveres før, der kan modtages støtte fra IKUF til uddannelse ved at oprette individuelle uddannelsesplaner. I lighed med, at aftalt uddannelse aftales med medarbejderen aftales også rammeaftalen med medarbejderne. Som udtryk for, at der er lokal enighed om rammeaftalen, er det en valgt medarbejderrepræsentant, der attesterer rammeaftalen.
Du bruger værktøjerne ved at trykke det aktive link i den valgte rubrik. Du kan komme retur til hovedmenuen ved fx at bruge returknappen.