Virksomheder indenfor arkitektur, animation, 3D, reklame- og webbureauer mødtes i uge 24 med Dansk Industri, Dansk Metal og HK for at udveksle erfaringer med at have digital media-lærlinge og give input til, hvordan uddannelsen kan udvikles og løftes.
Virksomhederne Phiro og Knowit var med til at kickstarte vidensdelingen med hver deres oplæg.Det digitale bureau Knowit fortalte om deres succes med at tilknytte lærlinge 100 pct. til et udviklingsprojekt. Erfaringen gik på at give lærlingene al kundekontakt og et kæmpe ansvar i projektet frem for ’blot’ at lade dem bidrage med tekniske kompetencer.
Fremtiden er animation og 3D
Phiro, som er et visuelt kommunikationsbureau, holdt oplæg om branchens udvikling, hvor de især zoomede ind på 3D- og animationsområdet. Ifølge dem er behovet for arbejdskraft i deres branche stigende, fordi flere virksomheder i fremtiden vil arbejde med billeder og animationer frem for tekst.
Begge oplæg gav anledning til faglige drøftelser blandt de fremmødte. Og nu er håbet, at interessen for lærlinge fra digital media-uddannelserne vil sprede sig.
- Vi håber, at effekten af mødet bliver en øget interesse blandt nye virksomheder, der vil tage lærlinge fra digital media-uddannelsen og et større rekrutteringsgrundlag for skolerne og virksomhederne. På baggrund af de input vi har fået, vil udvalget for digital media på sigt udarbejde en best-practice-værktøjskasse til nye virksomheder, fortæller Alexander Haslund Brøndsholm, uddannelseskonsulent for det faglige udvalg for digital media, der står bag arrangementet i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Metal og HK.
Om Digital Media-uddannelsen
På erhvervsuddannelsen digital media kan lærlingene vælge to specialer; multimedie animator eller multimedie integrator. Fælles for specialerne er, at lærlingene opnår færdigheder indenfor; animation og modellering samt design, produktion og integration af digitale kommunikationsprodukter.
Læs mere om uddannelsen HER
Kontakt os gerne og hør nærmere
Alexander Haslund Brøndsholm
Uddannelseskonsulent
|
Telefon |
33 77 91 62 |
|
Mobil |
21 89 41 72 |
|
|