5+6April 00836
08 april 2025

Første samling med hele Skills-landsholdet – nu begynder forberedelserne for alvor

Weekenden markerede et vigtigt skridt på vejen mod EuroSkills 2025. For første gang var hele landsholdet samlet til en fælles træningsweekend. Det betød også, at hele Metalindustriens landshold var samlet fysisk for første gang, som består af ambitiøse fagatleter fra erhvervsuddannelser inden for metalindustrien.

Her blev fundamentet lagt for den næste fase i forberedelserne frem mod EuroSkills 2025. I løbet af weekenden deltog fagatleterne i en række fælles aktiviteter, hvor både det faglige og det mentale fokus var i centrum. Et af højdepunkterne var et oplæg fra Ulrik Lynge, der er landsholdets mentale coach og teamleder. Han satte ord på, hvad det kræver at præstere under pres – og hvordan man som del af et landshold bedst forbereder sig mentalt til en international konkurrence.

- Husk at vores atleters læringskurve er megastejl frem mod EuroSkills i Herning og: Ingen er bedst alene - alle er bedre sammen med nogen, der vil dem godt, lød det fra Ulrik Lynge.

Derfor gav det god mening, at fagatleterne lørdag fik besøg af 92 gæster, heriblandt virksomheder, familier, kærester og faglige udvalg, som alle har det til fælles, at de bakker atleterne op i tykt og tyndt.

Blandt dem var også Dansk Industri og Dansk Metal i regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, som fortalte om formålet med udvalget og deres engagement i EuroSkills 2025. Et af formålene er blandt andet at få flere til metaluddannelserne, og i den sammenhæng er Metalindustriens landshold nogle fantastiske rollemodeller. Efter gæsternes besøg gik fagatleterne direkte i gang med udendørs teambuilding i det flotte forårsvejr. Dagen blev afsluttet med et friskt dyp i Lillebælt.

Mentalt fokus og kostråd skal ruste fagatleterne til toppræstationer

Søndag fortsatte programmet med fokus på trivsel og energi. Ulrik Lynge gav indblik i mentale strategier til både træning og konkurrence, mens sportsdiætist Christina Wernberg Nielsen kom med konkrete kostråd, der kan styrke både krop og hjerne frem mod EuroSkills.

Nedenfor har vi samlet en række stemningsbilleder fra samlingen om lørdagen – og naturligvis også Metalindustriens landshold v. DI, Dansk Metal og Tekniq.

Følg med på vores Instagram-profil ’industriensuddannelser’ for et endnu større indblik i fagatleternes forberedelser frem mod EuroSkills 2025 i Herning.

 

 

Kontakt os gerne og hør nærmere

Marcus Wennberg Hauerslev

Kommunikationskonsulent

Telefon

33 77 91 20

Mobil

30 90 33 24

E-mail

mhb@iu.dk

Martin Liebing Madsen

Afdelingschef

Telefon

33 77 91 41

Mobil

21 21 88 16

E-mail

mlm@iu.dk