Foto: Per Daugaard/Skills Denmark
De er blevet testet til deres yderste, deltagerne i DM i Skills 2022. Siden undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil torsdag d. 28. april skød danmarksmesterskaberne for elever og lærlinge på erhvervsuddannelser i gang i Høng, har de dystet i bl.a. præcision, innovation, sikkerhed og hurtighed.
Lørdag eftermiddag kulminerede de mange timers hårde arbejde og flere måneders forberedelser så med kåringen af hvert fags vindere, som nu kan kalde sig danmarksmestre.
Vindere blev hyldet af statsministeren
Ved afslutningsceremonien deltog statsminister Mette Frederiksen med en videohilsen til deltagerne, hvor hun bl.a. understregede deres betydning for den grønne omstilling.
- Det I kan, er helt afgørende for den grønne omstilling. En grøn omstilling som er nødvendig i Danmark og i verden. [...] Danmark har brug for, at der er mange flere unge, der gør som jer, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.
Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 overrakte trofæer til vinderne. Han benyttede også muligheden for at hylde deltagerne for deres indsats.
- I dag hilser jeg på stjernerne. For det er I jo. I er ungdommens stjerner […] I er stjerner i jeres eget liv. I er rollemodeller. For alle de unge, der er i tvivl. Når de ser jer folde jer ud, så tænker de: ”Sådan vil jeg også være, sådan vil jeg også gøre”, sagde Poul Nyrup Rasmussen.
Industrien har kåret danmarksmestre i konkurrencefagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, procesoperatør, grafisk tekniker og mediegrafiker.
Her er vindernes navne, virksomheder og skoler:
Automatiktekniker:
Martin Birk Nielsen
Jakobsens A/S
Mercantec
Industritekniker:
Mads Riis Sørensen
Nymann Teknik Aps
TECHCOLLEGE
Karrosseritekniker:
Andreas Christensen
Indkilde Auto ApS
College360
Klejnsmed:
Martin Rothborg Gregersen
Chris Jensen Kalundborg K/S
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Personvognsmekaniker:
Kristian Dahl
Langkær Autoteknik ApS
UC Ringkøbing Skjern
Lastvognsmekaniker:
Patrick Larsen
Scania Danmark A/S
TEC
Entreprenørmaskinmekaniker:
Jan Aggerholm Andersen
Zeppelin Danmark A/S
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Grafisk tekniker:
Nickolai Vestergaard Andersen
Flexoprint A/S
TECHCOLLEGE
Mediegrafiker:
Frederik Dahl Kehlet
Forsvaret
Hansenberg
Procesoperatør (deltagerne stiller op som hold):
Nikolai Sandstød Larsen
Novo Nordisk A/S
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Cecilie Bruhn Nielsen
Novo Nordisk A/S
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Patrick Nielsen
Novo Nordisk A/S
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser