Årets mest læste nyhed på iu.dk blev annonceringen af et hold på fem regionale konsulenter, der skal styrke lærepladser og rekruttering til metalindustriens uddannelser. De regionale konsulenter, der er placeret i hele Danmark, skal understøtte erhvervsskolerne i deres lærepladsopsøgende arbejde og være spydspidser for Metalindustriens Uddannelsesudvalgs (MI) trepartsinitiativer og -projekter. Projektet er finansieret af Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar.
- Der mangler dygtige faglærte til mange vigtige opgaver. Når der tales om den grønne omstilling er det bl.a. smede, industriteknikere, automatikteknikere og køleteknikere, der etablerer intelligent ventilation- og varmesystemer, udbygger fjernvarmenettet samt bygger og opsætter vindmøller og solcelleanlæg. At få flere til at tage en faglært uddannelse er helt afgørende for vores samfund. Her vil de regionale konsulenter hjælpe både skoler, virksomheder og unge
Hele listen med de ti mest populære nyheder i 2022:
- Regionale konsulenter skal styrke metalindustriens uddannelser
- Digitalisering, dataforståelse og dokumentation – ny analyse kortlægger industriens grønne kompetencebehov
- Anja Ougaard tiltræder som ny sekretariatschef i Industriens Uddannelser
- Her er industriens nye danmarksmestre
- Elbil-kompetencer vinder terræn på mekanikeruddannelsen
- Ny analyse: Erhvervsuddannelser rummer det som studenter efterspørger i videre uddannelse
- Hos Bladt Industries gør de faglærte den største forskel for grøn omstilling
- Ny analyse: Omfang og mønstre for frafald på Metalindustriens erhvervsuddannelser
- Metalindustrien hyldede de dygtigste lærlinge med ML-Prisen 2022
- 70 pct. CO2-reduktion forudsætter tusindvis af nye medarbejdere i industrien