De er blevet testet til deres yderste, deltagerne i DM i Skills 2023. Siden H.K.H Kronprins Frederik torsdag d. 2. februar skød danmarksmesterskaberne for elever og lærlinge på erhvervsuddannelser i gang i Fredericia, har de dystet i bl.a. præcision, innovation, sikkerhed og hurtighed.
Lørdag eftermiddag kulminerede de mange timers hårde arbejde og flere måneders forberedelser så med kåringen af hvert fags vindere, som nu kan kalde sig danmarksmestre.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye takkede deltagerne og hyldede vinderne
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye overrakte trofæer og uddelte håndtryk til vinderne. Han benyttede også muligheden for at takke alle deltagerne for deres indsats.
- Der er ingen genveje til praktisk viden. Man må øve sig, øve sig og øve sig. Det er værdien af jeres uddannelser. Når I er med her ved DM i Skills, er I med til at vise tusindvis af unge, at der findes andre veje end den boglige vej frem i tilværelsen…Vi politikere har travlt med den grønne omstilling. Men det er jo bare snak, hvis vi ikke har nok mennesker til at sikre, at det sker i den virkelige verden. Udover I er dygtige til jeres fag, er I også i den grad en del af løsningen og fremtiden, lød det fra Mattias Tesfaye.
Industrien har kåret danmarksmestre i konkurrencefagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, procesoperatør, grafisk tekniker og mediegrafiker.
Her er vindernes navne, virksomheder og skoler:
Automatiktekniker:
Christoffer Oliver Husted Christensen
Schur Technology A/S
Syddansk Erhvervsskole Vejle
Industritekniker:
Kasper Bergmann Mortensen
Grundfos
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Karrosseritekniker:
Michael Bolvig Hansen
Semler Retail Amager
College360
Klejnsmed:
Mathias Rosendahl Jørgensen
TA Staal
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Personvognsmekaniker:
Jeppe Præstiin Mikkelsen
Autohjørnet Ringkøbing ApS
UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern
Lastvognsmekaniker:
Frederik Brandstrup Worm
Im. Stiholt A/S
TECHCOLLEGE
Grafisk tekniker:
Andreas Balleby Hansen
Stibo Complete
TECHCOLLEGE
Mediegrafiker:
Anders Dissing Dæncker
Clipper
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Procesoperatør: (Deltagerne stiller op som hold)
Andreas Krog Jull Madsen
FLC
ZBC
Morten Wurr Waldstrøm
Odsherred Forsyning
ZBC
Emilie Skovgaard Rasmussen
Fujifilm Diosynth Biotechnologies
ZBC
Danmarks største uddannelsesevent
DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, holdes en gang årligt. Med 280 deltagere fra 45 fag og op mod 50.000 besøgende er det Danmarks største uddannelsesevent.