Her er industriens vindere 2024
20 april 2024

Her er industriens nye danmarksmestre 2024

Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 47 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ti konkurrencefag.

De er blevet testet til deres yderste, deltagerne i DM i Skills 2024. Siden børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye onsdag d. 17 april skød danmarksmesterskaberne for elever og lærlinge på erhvervsuddannelser i gang i Roskilde, har de dystet i bl.a. præcision, innovation, sikkerhed og hurtighed.

Lørdag eftermiddag kulminerede de mange timers hårde arbejde og flere måneders forberedelser så med kåringen af hvert fags vindere, som nu kan kalde sig danmarksmestre.

Statsministeren hyldede vinderne

Ved afslutningsceremonien deltog statsminister Mette Frederiksen med en hilsen til vinderne.

- I dag kårer vi de bedste af de bedste. Jeres stærke faglige stolthed smitter og inspirerer mange efter jer. I repræsenterer alle sammen en dyb kærlighed til helheden og til detaljer. Det er det, der smitter os andre. Når I giver os lov til at kigge ind i jeres faglige rum. […] Der hersker stadig en kedelig fortælling mange steder i vores samfund. At det at tage en faglig uddannelse er mindre fint eller mindre vigtigt end at tage en boglig uddannelse. Intet kunne være længere væk fra sandheden, og det beviser I i de her dage, lød det fra Mette Frederiksen.

Formand for SkillsDenmark, Søren Heisel, formand for Euroskills, Poul Nyrup Rasmussen og Roskildes borgmester, Tomas Breddam overrakte alle medaljer til vinderne.

Industrien har kåret danmarksmestre i konkurrencefagene automatiktekniker, industritekniker - CNC drejning, industritekniker - CNC fræsning, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, procesoperatør, grafisk tekniker og mediegrafiker.

Her er vindernes navne, virksomheder og skoler:


Automatiktekniker

Elias Sejergaard

Vestas Wind Systems A/S

TEC

 

Industritekniker - CNC drejning:

Oscar Dahl Nielsen

SB Stål Aps

TECHCOLLEGE

 

Industritekniker - CNC fræsning:

Noah Borup Thayssen

GRUNDFOS

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier 

 

Karrosseritekniker

Mads Kryger

Bil & Co.

College360

 

Klejnsmed:

Jakob Østergaard Nielsen

Damgaard Metal A/S

HANSENBERG

 

Personvognsmekaniker:

Magnus Skov Nielsen

This Auto v. Mathias Villadsen

TECHCOLLEGE

 

Lastvognsmekaniker:

Tobias Kjærgaard Madsen

MAN Nordjylland A/S

TECHCOLLEGE

 

Entreprenørmaskinmekaniker:

Jesper Volder

Bay Christensen A/S

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

 

Grafisk tekniker:

Benjamin Lolk

Envases Europe A/S

TECHCOLLEGE

 

Mediegrafiker:

Jonas Vest Blichfeldt 

JJ Kommunikation 

Roskilde Tekniske Skole

 

Procesoperatør: (Deltagerne stiller op som hold)

EUC Lillebælt

Dana Alberte Majgaard, FMC

Asbjørn Overgaard, Triple A

 

Danmarks største uddannelsesevent

DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, holdes en gang årligt. Med knap 300 deltagere fra 47 fag og op mod 70.000 besøgende er det Danmarks største uddannelsesevent.

Næste DM i Skills holdes i 2026 i Hjørring. I 2025 skal Danmark være vært for EuroSkills, som bliver holdt i Herning.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Thea Wanning

Afdelingschef

Telefon

33 77 91 80

Mobil

51 60 00 75

E-mail

twa@iu.dk