Susanne Bomholt Andersen kommer fra en stilling som sekretariatsleder for Center for Børn og Skole i Frederikssund Kommune. Før det har hun været praktikcenterchef og VEU-centerchef på U/Nord. Dertil har hun erfaring fra ministerier, bl.a. fra Børne- og Undervisningsministeriets kontor for erhvervsuddannelser. Susanne er kandidat i statskundskab, certificeret i projektledelse og har en master i offentlig ledelse.
Susanne tilfører dermed lang erfaring fra erhvervsuddannelsesområdet samt stærke kompetencer i ledelse til Industriens Uddannelser og til Metalindustriens Uddannelsesudvalg.
I IU får Susanne ansvar for sekretariatsbetjeningen af Metalindustriens Uddannelsesudvalg og udviklingen af de 21 erhvervsuddannelser og flere end 500 AMU-kurser, som udvalget dækker. Hun får også ledelsesansvar for det team af medarbejdere, der arbejder med uddannelserne.
Susanne træder ind i en ny organisering af Industriens Uddannelser. Den skal sikre en bedre betjening af de 11 faglige udvalg og fire efteruddannelsesudvalg, som Industriens Uddannelser betjener.