Uge 37 Medaljer til Euroskills
13 september 2025

Så mange medaljer høstede metalindustriens fagatleter til EuroSkills i Herning

Efter tre konkurrencedage på hjemmebane til EuroSkills i Herning kan metalindustrien glæde sig over et af de bedste samlede resultater nogensinde. Det blev til tre sølvmedaljer, en bronzemedalje og seks Medallion for Excellence.

Metalindustriens fag klarede sig suverænt godt til EuroSkills 2025, der sluttede lørdag aften med en flot afslutningsceremoni i Jyske Bank Boxen i Herning.

Metalindustriens fagatleter fyldte godt på det danske Skills-landshold med 17 deltagere fra metalindustriens fag fordelt på 13 konkurrencefag.

Ved aftenens afslutningsceremoni blev det til tre sølvmedaljer, en bronzemedalje og seks Medallion for Excellence, som gives til deltagere med over 700 point i den samlede bedømmelse. 

- Elektronikfagtekniker David Spicker Bruhn fra TERMA A/S fik bronze i Electronics Prototyping

- Malthe Naundrup Nielsen og Andreas Skeldal Winther fra Bravida fik sølv i Industry 4.0

- Landbrugsmaskinmekaniker Gustav Klinkby Jensen fra Stadil Smede- & Maskinforretning fik sølv i Heavy Vehicle Technology

- Lastvognsmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen fra MAN Nordjylland A/S fik sølv i Truck and Bus Technology

Følgende modtog Medallion for Excellence

- Automatikteknikerne Sofie Nørremark Rasmussen og Magnus Holmgaard Jørgensen fra Grundfos i Mechatronic

- Industritekniker Noah Borup Thayssen fra Grundfos i CNC-Milling

- Smed Jakob Østergaard Nielsen fra Wind Steel ApS i Welding

- Personvognsmekaniker Magnus Skov Nielsen fra This Auto v/Mathias Villadsen i Automobile Technology

- Køletekniker Nicolai Rosted Callesen fra Lowenco Refrigation and Air Conditioning

- Datatekniker Carl Lee Ladefoged fra Bestseller A/S i Software Applications Development

Danmark er med i den internationale elite

De flotte resultater for industriens deltagere vækker begejstring hos Metalindustriens Uddannelsesudvalg, som er ansvarlig for at sende de ni deltagere afsted.

- I Dansk Metal er vi utrolig glade og stolte over, at det lykkedes industriens deltagere at vinde medaljer ved EuroSkills i Herning. 17 ud af 43 deltagere på Skills-landsholdet er fra metalindustrien, og det med til at vise bredden i vores fag. At vi tager medaljer med hjem fra Herning, er endnu et bevis på, at man hører til i den internationale elite, når man tager en erhvervsuddannelse i Danmark, siger Peter Faber, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) og forbundssekretær i Dansk Metal.

Han suppleres af næstformand Signe Tychsen Philip, der er vicedirektør i DI.

Det er noget helt særligt at tage medaljer på hjemmebane til det største uddannelsespolitiske event på dansk grund nogensinde og blandt 31 andre nationer. Derfor er jeg pivstolt over det flotte resultat, vores deltagere har leveret her i Herning. Vi har en unik uddannelsesmodel i Danmark, hvor virksomheder og erhvervsskoler deler uddannelsesansvaret, og netop det har vi også set frem til EM, hvor alle er rykket helt sammen om den enkelte fagatlet for sikre de bedste rammer for gode resultater, siger Signe Tychsen Philip.

Konkurrencerne blev skudt i gang onsdag den 10. september og forløb over tre dage med deltagelse af 597 unge fagatleter fra 32 lande fordelt på 38 fag.

Kontakt os gerne og hør nærmere

Maria Berg Bisgaard

Projektkonsulent

Telefon

33 77 91 73

Mobil

28 77 78 61

E-mail

mbb@iu.dk

Martin Liebing Madsen

Afdelingschef

Telefon

33 77 91 41

Mobil

21 21 88 16

E-mail

mlm@iu.dk