IU nyheder placeholder
23 september 2026

Industriens Uddannelser søger ny direktør

Industriens Uddannelser søger en ny direktør, der kan styrke organisationen som en videns- og relationsbaseret drivkraft for industriens erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser samt sikre ledelsen og driften af en kompleks organisation.

Industrien er i hastig forandring. Ny teknologi, digitalisering, kunstig intelligens og den grønne omstilling ændrer kravene til medarbejdere og virksomheder. Det stiller nye krav til erhvervsuddannelserne, efteruddannelserne og den løbende kompetenceudvikling.

Som direktør får man det samlede strategiske, organisatoriske, økonomiske og operationelle ansvar for Industriens Uddannelser. Direktøren bliver øverste leder for cirka 90 medarbejdere og får bl.a. for sammen med bestyrelsen at sætter retning for IU, samt for at omsætte viden om industriens udvikling og kompetencebehov til konkrete uddannelsesinitiativer.

Direktøren skal samtidig sikre en fortsat professionel drift og sekretariatsbetjening af de mange udvalg, kompetencefonde og samarbejdspartnere, som Industriens Uddannelser understøtter.

En central aktør for industriens kompetencer

Industriens Uddannelser er Dansk Industri, Dansk Metal og 3F Industris fælles sekretariat for udvikling og drift af erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser på industriens område.

Organisationen er sekretariat for udvalg med ansvar for 42 erhvervsuddannelser og omkring 900 AMU-kurser og arbejder for, at industrien har adgang til kvalificerede medarbejdere, og at både faglærte og ufaglærte har de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger.

Den kommende direktør skal derfor kunne navigere sikkert i en partsbaseret organisation og skabe stærke relationer til arbejdsmarkedets parter, virksomheder, erhvervsskoler, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.

Ansøgning

Industriens Uddannelser samarbejder med European Search Company om rekrutteringen.

Ansøgningsfristen er søndag den 18. oktober.

Læs hele stillingsopslaget: Direktør til Industriens Uddannelser

Kontakt os gerne og hør nærmere

Thea Wanning

Kommunikationschef og teamleder

Telefon

33 77 91 80

Mobil

51 60 00 75

E-mail

twa@iu.dk