Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat

UCRS Til Industriens Udd 15

Industriens Uddannelser varetager administrationen af Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat, der kan søges af lærlinge inden for metalindustrien.

I forbindelse med Metalindustriens Lærlingeudvalgs 25-års jubilæum i 1954 blev Jubilæumslegatet oprettet. Dette legat tildeles én gang årligt.

Legatet har til formål at støtte:

  1. Personer, der er begyndt en faglig erhvervsuddannelse inden for jern- og metalindustriens, el-fagets eller blikkenslagerfagets værkstedstekniske fag, og hvor det økonomiske grundlag for at fuldføre uddannelsen er forringet i væsentlig grad uden den uddannelsessøgendes egen skyld.
  2. Institutioner og personer, der efter legatbestyrelsens vurdering yder – eller er egnet til at yde – en virkningsfuld indsats til gavn for de uddannelses søgendes kår eller almen fremme for erhvervsuddannelser inden for jern- og metalindustriens, el-fagets eller blikkenslagerfagets værkstedstekniske fag.
  3. Studierejse til maksimalt 3 lærlinge årligt, der har udvist et særlig godt kammeratskab.
    Legat tildeles efter bestyrelsens beslutning og efter indstilling fra virksomhed og/eller fra teknisk skole.

For at ansøge om legatet iht. pkt. 1, skal du udfylde ansøgningsskemaet nedenfor.

Ansøgning til pkt. 2 og 3 sker ved fremsendelse af ansøgning til sfa@iu.dk 

Ansøgningsperioden er i september frem til 15. oktober.

Læs et uddrag af legatets fundats her

Indsend en ansøgning iht. pkt. 1