Industriens Lærlingepris
Kriterier for indstilling
For at komme i betragtning til Industriens Lærlingeprisprisen, er der en række kriterier, der skal være opfyldt:
- Lærlingen skal have ydet en god præstation til svendeprøven.
- Lærlingen skal generelt være faglig dygtig
- Lærlingen skal have gennemgået en positiv udvikling gennem sit uddannelsesforløb
- Lærlingen skal være en god kollega
Vi anbefaler, at både skolen og virksomheden indstiller lærlingen.
Der kan indstilles lærlinge fra følgende uddannelser:
- Elektronikoperatør
- Forsyningsoperatør
- Industrioperatør
- Kompositoperatør
- Montageoperatør
- Overfladebehandler
- Plastmager
- Procesoperatør
- Produktør
For at komme i betragtning til prisen skal lærlingen være medlem af 3F og oplæringsvirksomheden skal være medlem af Dansk Industri.
Initiativprisen
Sammen med Industriens Lærlingepris uddeles der også to initiativpriser, som en anerkendelse til en virksomhed og en skole, som har gjort en særlig positiv indsats for Industriens Fællesudvalgs uddannelser. Dette kan både være inden for EUD og AMU.
Både virksomheder, skoler, lærlinge, LUU’er, 3F og DI samt Industriens Fællesudvalg kan indstille tillidsrepræsentanter, uddannelsesansvarlige, virksomheder og skoler til prisen.
For at komme i betragtning til Initiativprisen skal man i løbet af 2025 have lavet et særligt positivt uddannelsesinitiativ.
Det kan fx være initiativer som:
· skaber positiv opmærksomhed omkring IF's uddannelser
· understøtter at flere deltager i IF's uddannelser
· understøtter at flere ufaglærte bliver faglærte indenfor IF's uddannelser
· understøtter at flere efteruddannes gennem AMU
· understøtter at flere får kompetencer indenfor grøn omstilling og digitalisering
For at komme i betragtning til prisen skal virksomheden være medlem af DI og være godkendt lærested for minimum én af Industriens Fællesudvalgs uddannelser, mens skolen skal være en godkendt udbyder af minimum én af Industriens Fællesudvalgs erhvervsuddannelser eller FKB (AMU).