Møbelsnedker og orgelbygger
Møbelsnedkeren fremstiller borde, stole, skabe, reoler, kommoder og andre møbler til hjemmet. Træet er udskåret og tilpasset, når møbelsnedkeren går i gang.
Som orgelbygger lærer du den svære kunst at bygge et orgel. Arbejdet består i første omgang i at tegne og lave beregninger.
Møbelsnedker
Som møbelsnedker er du med til at producere møbler, inventar og køkkener. Du kan arbejde på små og store værksteder eller i produktionen på større virksomheder. Dit arbejdsområde vil være at opstille og anvende stationære maskiner og computerstyrede maskiner. Ydermere anvender du som møbelsnedker el-håndværktøj og værktøj. Du pudser, samler og overfladebehandler produkterne, arbejder med kvalitetssikring, taler med kunder og planlægger arbejdsopgaver.
Orgelbygger
Som orgelbygger kan du være med til at fremstille delene til et orgel på et værksted. Du kan også arbejde ude med samling og opsætning af orgler, løbende eftersyn og stemning af orgler. På værkstedet kan du opstille og anvende stationære maskiner. Du anvender el-håndværktøj og værktøj, pudser, samler og overfladebehandler produkterne. Du kommer også til at arbejde med kvalitetssikring. Du taler med kunder og planlægger arbejdsopgaver i forbindelse opsætning og eftersyn af orgler.