Webudvikler
Erhvervsuddannelsen til webudvikler har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning opnår viden og færdigheder inden for følgende kompetenceområder: Front-end, back-end og app-udvikling samt integration af databaser i forbindelse med produktion, implementering og vedligehold af webbaserede løsninger.
En webudvikler laver dynamiske og avancerede internetløsninger med fokus på brugeroplevelse (UX) og webdesign ved at integrere tekst, billeder, grafik, lyd, animation og databaser.
Webudvikleren arbejder med design og fremstilling af internetsider ved hjælp af programmeringssprog som HTML, CSS, JavaScript.
Uddannelsen foregår udelukkende på skole og afsluttes med specialet webudvikler.
Der kan tilrettelægges særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).