Analysen er lavet sammen med analyse- og konsulentvirksomheden Moos-Bjerre. Formålet er at afdække forhold, hvor der kan observeres forskelle afhængig af, om en lærling udelukkende har gennemført sin uddannelse i virksomhedsoplæring, eller om lærlingens uddannelse også har bestået af skoleoplæring.
Store forskelle blandt uddannelser og geografi
Der er flere interessante konklusioner i analysen, som bl.a. viser at uddannelse, geografisk placering og alder har betydning for omfanget af skoleoplæring
Der er store forskelle mellem de forskellige uddannelser. Hvor f.eks. omkring 40 pct. af lærlingene på smedeuddannelsen udelukkende har gennemført deres uddannelse i virksomhedsoplæring, er det kun fem pct. af lærlingene på data- og kommunikationsuddannelsen, som har gjort dette.
Der er også geografiske forskelle. Lærlinge med bopæl i en af de 16 kommuner, som indenrigs- og sundhedsministeriet definerer som udkantskommuner, har langt større tendens til at gennemføre hele deres erhvervsuddannelse i virksomhedsoplæring. På industriteknikeruddannelsen er det fx 30 pct. af lærlingene i udkantskommuner, som gennemfører deres uddannelse udelukkende i virksomhedsoplæring. Til sammenligning er det på samme uddannelse kun 16 pct. af de lærlinge, som bor i landets fem største kommuner, der kan se frem til at gøre det samme. Af de analyserede uddannelser er det kun data- og kommunikationsuddannelsen, hvor dette mønster ikke gør sig gældende. Her er andelen den samme, uanset hvor lærlingen har bopæl.
Lærlinge i aldersgruppen 20-24 år er mere tilbøjelig til at gennemføre hele eller dele af deres uddannelse i skoleoplæring, sammenlignet med de øvrige aldersgrupper.
Denne aldersgruppe udgør 29 pct. af lærlinge i gruppen med hel/delvis skoleoplæring og 21 pct. i gruppen af lærlinge, som udelukkende gennemfører deres uddannelse i virksomhedsoplæring. Der er samtidig en generel tendens til, at lærlinge, som har været i skoleoplæring, i højere grad falder fra uddannelserne.
Analysens resultater skal understøtte det videre arbejde med kvalitet og lærepladser
Metalindustriens Uddannelsesudvalg vil bruge rapportens resultater og udsagn fra interviewpersonerne i det videre arbejde med at understøtte kvalitet og match af lærlinge og lærepladser på uddannelserne. Udvalget har allerede igangsat en række trepartsprojekter, som bliver yderligere aktualiseret af rapportens indsigter:
- Projekt om styrkelse af kvalitet i skoleoplæring for data- og kommunikationsuddannelsen. Der udarbejdes praksisnære opgaver og progressionsforløb til brug i skoleoplæringen. ZBC og Syddansk Erhvervsskole er med i dette projekt.
- Synliggørelse af oplæringsmål via plakater/materialer og en app-løsning. Opfølgningen på opnåede oplæringsmål bliver lettere, delbar og transparant.
- Digitale læringsforløb til at understøtte lærlingenes søgning efter læreplads med fokus på data- og kommunikationsuddannelsen samt personvognsmekanikeruddannelsen i første fase.
- Værktøj til brug for virksomhedens udregning af lønudgifter til en lærling.
- Synliggørelse af synkrone grundforløb for at understøtte mobiliteten til grundforløb, hvor der er særligt gode muligheder for at opnå læreplads.
Om analysen
Undersøgelsen bygger på 20 kvalitative interviews med hhv. lærlinge, som er eller tidligere har været i skoleoplæring, og medarbejdere/ledere i skoleoplæringscentre, samt en kvantitativ analyse af en række baggrundsdata for lærlinge på udvalgets erhvervsuddannelser, baseret på registre fra Danmarks Statistik (DST) og Styrelsen for IT og Læring (STIL).
Projektet er finansieret af midler fra Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar fra november 2020.
Læs hele rapporten samt ledelsesresumé