Topbillede: SAS
Den danske flyteknikeruddannelse adskiller sig på flere punkter fra uddannelsen i de lande, vi normalt sammenligner os med som Sverige, Norge og Tyskland.
En ny analyse lavet af KunovConsult v. Lars Kunov, på foranledning af Metalindustriens Uddannelsesudvalg fastslår, at uddannelsens danske model, som den eksisterer i dag, bør fastholdes, fordi den giver bredt uddannede flyteknikere med større muligheder for at omstille sig.
Og det stemmer overnes med Metal Luftfarts blik på den danske flyteknikeruddannelse.
- For os er det afgørende, at en flytekniker ikke bliver låst fast i et meget smalt speciale allerede under uddannelsen. Den brede B1-uddannelse giver flyteknikerne bedre muligheder for senere at skifte arbejdsområde og bygge videre på sine kompetencer. Det er vigtigt for den enkelte flytekniker på et arbejdsmarked, hvor behovene hurtigt kan ændre sig, siger Henrik Nipper, afdelingsformand, Metal Luftfart.
Uddannelsen er længere i Danmark
I Danmark er uddannelsen bygget op af et B1-forløb og en B2-overbyning. B1-forløbet omfatter underkategorierne B1.1., B1.2 og B1.3, som i branchen er kendt som den integrerede model. I de førnævnte lande ser man, at B1-forløbene er selvstændige specialer, hvilket er med til at gøre uddannelsen kortere.
Formålet med analysen har været at kortlægge den danske flyteknikeruddannelse og vurdere, hvilke konsekvenser, det ville have for lærlingene, branchens virksomheder og erhvervsskolen TEC, hvis man ændrer uddannelsen fra den nuværende model til en uddannelse med selvstændige B1-specialer.
Resultaterne peger på, at den danske model passer til et relativt lille arbejdsmarked som det danske, hvor der er behov for flere forskellige flytekniske kompetencer, men ikke nødvendigvis er elevgrundlag til at opretholde separate uddannelsesforløb inden for alle kategorier.
Derudover er rapportens interessentinterviews med til at slå fast, at den brede uddannelse set fra arbejdsgiverperspektivet giver flyteknikerne større mulighed for at omstille sig til nye opgaver, skifte område eller udvide deres licens, når virksomhedernes behov ændrer sig.
- Analysen bekræfter, at der er god grund til at holde fast i den brede, integrerede flyteknikeruddannelse i Danmark. Den giver virksomhederne fleksible medarbejdere og er med til at sikre en stabil kompetenceforsyning på et relativt lille dansk arbejdsmarked. Derfor bakker vi op om at fastholde den integrerede model som rygraden i uddannelsen. Samtidig skal vi arbejde videre med mere fleksible supplerende veje, blandt andet gennem AMU, siger Patrick Liebgott, chefkonsulent i Dansk Luftfart
Nuværende B2 ville ikke kunne eksistere under specialer
En generel omlægning til fire selvstændige B1-specialer ville potentielt kunne forkorte B1.2-underkategoerien, men ville sandsynligvis også give større problemer for fleksibiliteten i uddannelsen, uddannelsesøkonomien og muligheden for at fortsætte på B2-flytekniker. Den nuværende B2-model bygger netop på, at eleverne har et bredt fælles grundlag med fra B1-forløbet.
Analysen peger samtidig på en anden mulighed for at skabe mere fleksibilitet uden at ændre den eksisterende erhvervsuddannelse, nemlig målrettede AMU-forløb.
AMU kan blandt andet være relevant som supplerende vej til B1.2- og B2-kompetencer for eksisterende flyteknikere, voksne med anden teknisk baggrund og militært uddannede teknikere. Det er dog ikke en genvej uden om de europæiske krav. Et AMU-forløb skal fortsat kobles tydeligt til EASA's Part-66- og Part-147-regler, eksaminer, praktisk træning, dokumentation og kravene frem mod Aircraft Maintenance Licence, AML.
Analysen peger derfor på AMU som et supplement til den eksisterende uddannelse snarere end som en erstatning for den integrerede model.
Analysen bygger blandt andet på desk research, uddannelsesdata, besøg på uddannelsesinstitutioner og interviews med centrale aktører.
Klik på linket herunder for at se hele analysen: