Det første år kommer du til at arbejde i Team Administration. Her vil du lære alt det grundlæggende om faget og om Industriens uddannelser. Andet år arbejder du i vores kompetencefonde.
Du får mulighed for at opbygge mange gode relationer. Vi har et netværk for vores elever hvor man kan udveksle erfaringer og få inspiration.
En dag som kontorelev hos os kunne se sådan ud
Kl. 8 starter dagen med en god kop kaffe. Mens kaffen løber i koppen, får du en hyggelig snak med en kollega.
Der er mange svendeprøver i den nærmeste fremtid, så du skal have styr på om der er skuemestre til alle hold på alle skoler. Efter at have talt med en masse engagerede skuemestre er det tid til frokost. I dag er der elevfrokost, så du spiser en lækker og sund frokost sammen med de andre elever i huset.
Tilbage i afdelingen er det tid til at sidde i receptionen. Her tager du imod gæster, der skal til møder, og viser dem på vej. Du tager de opkald, der kommer og stiller videre til dine kollegaer i Industriens Uddannelser og i de sekretariater, der er en del af vores driftsfælleskab.
Kl. 16 lukker du din pc og et par af dine kolleger spørger, om du vil med på en løbetur rundt om Søerne.
Hvad kan du efter to år som kontorelev hos os?
- Du har fået rutine i at løse administrative opgaver
- Du er blevet tryg ved at hjælpe kunder både på telefon og mail
- Du kan løse sager effektivt og har lært at finde løsninger selvstændigt
- Du har prøvet af, hvordan det er at samarbejde i et team
- Du har lært at prøve nye ideer af for at optimere sagsgange.
Hvem er vi?
Som kontorelev hos Industriens Uddannelser bliver du en del af en ambitiøs og professionel arbejdsplads, der arbejder for at sikre dansk industri den faglærte arbejdskraft, som understøtter fx den grønne omstilling og en stærk konkurrenceevne. Vi har et højt humør, og vi sætter pris på vores gode omdømme. Vi bor i hjertet af København.
Du vil få mere end 85 engagerede, kompetente og smilende kollegaer, der arbejder med at udvikle erhvervsuddannelser og AMU på industriens område. Vi sørger for, at indholdet i vores uddannelser fremtidssikres, fx inden for digitalisering, teknologi og grøn omstilling. Vi arbejder med en lang række projekter, der har fokus på kvalitet, rekruttering og fastholdelse, DM i Skills, EuroSkills, WorldSkills, analyser og meget andet.
Mød Ulla,
|
Mød Thomas,
|
Klik på billedet for at se videoen |
Klik på billedet for at se videoen |
Vi er en selvejende institution, der er stiftet af Dansk Industri, Dansk Metal og 3F Industri. Læs om os, vores vision, vores pejlemærker og om de organisationer, vi arbejder for på www.iu.dk.
Du kan følge os på vores SoMe-kanaler:
Send os din ansøgning
Søg elevstillingen senest den 4. marts 2025 kl. 12.00 ved at klikke på ”søg jobbet”. Vi holder samtaler den 10. og 13. marts 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til elevansvarlig Ulla Nelholt på 33 77 91 79.
Hvornår skal du starte?
Din første arbejdsdag er enten i maj eller august 2025.