Hvad er LUU?

I det lokale uddannelsesudvalg er du med til at sikre, at udvalget har indflydelse på skolernes udbud af uddannelser. I rådgiver skolen om de behov og kompetencer, som de lokale virksomheder har brug for.

Skolen nedsætter det lokale uddannelsesudvalg. Et udvalg kan dække en eller flere uddannelser inden for erhvervsuddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelserne eller begge områder. Som udvalgsmedlem er du udpeget af din organisation.

Det lokale uddannelsesudvalg er dit og jeres udvalg. Del din faglige viden om eksempelvis branchen, nye teknologier og samfundsudviklingen med skolen.

Som udvalgsmedlem får du mulighed for at sikre, at lokalområdets medarbejdere og virksomheder får de bedst mulige uddannelser. Brug din indflydelse – sæt de punkter på dagsordenen, der er afgørende for uddannelsernes kvalitet, og som betyder noget for det lokale arbejdsmarked.

Det er afgørende for en uddannelses kvalitet, at den hele tiden matcher arbejdsmarkedets ønsker og behov. Det kan du bidrage til. Blandt andet ved at dele udvalgets viden om nye behov og tendenser inden for uddannelserne med de centrale udvalg via Industriens Uddannelser.

Forretningsorden for de lokale uddannelsesudvalg

Det er vigtigt, at de lokale uddannelsesudvalg har en forretningsorden, som specificerer, hvilke opgaver udvalget har, og hvordan udvalget arbejder.

Industriens Uddannelser har lavet skabeloner for forretningsordener for Lokale Uddannelsesudvalg. Det har vi valgt at gøre, fordi vi gerne vil bidrage til, at de Lokale Uddannelsesudvalg har en forretningsorden, som er både præcis og operationel.

Der er lavet tre forskellige typer forretningsordner:

Manglende oplæring i pratikmål

Hvis en lærling oplever, at oplæringsmulighederne på praktikvirksomheden ikke inkluderer alle praktikmålene, skal lærlingen drøfte dette med den uddannelsesansvarlige i praktikvirksomheden, idet virksomheden er ansvarlig for, at praktikmålene nås.

Hvis en praktikvirksomhed efter en fuld godkendelse ikke længere har mulighed for at oplære lærlingen i enkelte elementer af uddannelsen, kan virksomheden aftale med skolen, at lærlingen tilbydes supplerende oplæring i skolepraktik. Det samme gør sig gældende ved supplerende oplæring hos virksomheder, der har fået en begrænset godkendelse.

Henvendelse til det lokale uddannelsesudvalg

Hvis lærlingen eller skolen oplever, at praktikvirksomheden ikke er samarbejdsvillig i forhold til, at lærlingen opnår uddannelsens praktikmål, kan der rettes henvendelse til det lokale uddannelsesudvalg (LUU). LUU kan tage kontakt til virksomheden med henblik på at vurdere henvendelsen og afklare, om manglerne kan afklares lokalt. Er det ikke muligt, kan LUU herefter drøfte oplæringsforholdene på virksomheden med Industriens Uddannelser, der som tilsynsmyndighed har mulighed for at revurdere virksomhedens godkendelse.

Industriens Uddannelser kan kontaktes på mailen jura@iu.dk

Udmeldelse af skolepraktik og manglende optagelse – hvad siger reglerne?

Når en elev søger optagelse eller er optaget i skolepraktik, er det skolens ansvar at vurdere, om eleven lever op til EMMA-kriterierne. Det betyder, at eleven skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende. Reglerne fremgår af Erhvervsuddannelsesloven og Hovedbekendtgørelsen.

Skulle det efter optagelse vise sig, at skolen vurderer, at eleven ikke er EMMA-egnet længere, er det muligt for skolen at udmelde eleven af skolepraktikken. Udmeldelsen sker på baggrund af et skøn, som skolen foretager i den konkrete udmeldesessag.

Ved afgørelse om udmeldelse eller manglende optagelse er det vigtigt, at skolen vejleder eleven omkring klagemuligheder i forhold til skolens afgørelse. Eleven har mulighed for at klage over skolens afgørelse inden for én uge efter, at afgørelsen er truffet.

En elevklage over manglende optagelse eller udmeldelse af skolepraktik skal sendes til den erhvervsskole, som har truffet afgørelsen. Her kan skolen vælge at gøre én af to ting:

  1. Skolen vælger at fastholde sin afgørelse: Skolen skal straks fremsende klagen til det faglige udvalg, som træffer beslutning i sagen
  2. Skolen vælger at ændre sin afgørelse: Eleven optages i skolepraktikken igen. I dette tilfælde skal det faglige udvalg ikke involveres.

Det er vigtigt at understrege, at de Lokale Uddannelsesudvalg ikke har bemyndigelse til at træffe afgørelse omkring udmeldelse af elever fra skolepraktik, men at sagerne skal sendes til Industriens Uddannelser.

Se mere om klagebehandling her

Industriens Uddannelser og Lokale Uddannelsesudvalg må ikke vejlede om konkrete sager om udmelding fra skolepraktik, da eleven i så fald reelt set vil blive frataget sin klagemulighed. I stedet henvises skoler til ministeriet og elever til deres faglige organisation.

Kvalitet og systematik i skolens udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner

For hver elev, skal skolen ved begyndelsen af grundforløbet udarbejde en personlig uddannelsesplan. Det Faglige udvalg ser desværre eksempler på, at dette ikke bliver gjort systematisk nok. Vi modtager derfor sager med elever, som er kommet i klemme i forhold til deres uddannelse.

En grundig afklaring, vejledning og udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan i starten af elevens grundforløb er afgørende for, at eleven kan lykkes med sin uddannelse. Kravene til udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner er beskrevet i hovedbekendtgørelsens kapitel 9.

LUU: Bed skolen redegøre for skolens praksis med udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner, samt vejledning af elever og virksomheder i forbindelse med etablering af uddannelsesaftaler og elevernes optag på grundforløbet.

På GF2 skal alle grundfag udbydes, som er indeholdt i overgangskravene til den enkelte uddannelse

Med reformen er der for hver uddannelse indført en række overgangskrav, som eleverne skal opnå inden overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. Overgangskravene består som noget nyt også af en række grundfag på bestemte niveauer.

Elever på GF2 har fire ugers undervisning til grundfag og fire ugers undervisning til valgfag, som typisk anvendes til yderligere grundfagsundervisning. Der regnes normalt med to ugers undervisning for at eleven løftes ét niveau i et fag.

Ministeriet har slået fast, at skolerne på GF2 skal tilbyde eleverne at kunne vælge mellem alle de grundfag, som er indeholdt i overgangskravene for den uddannelse, som et grundforløb forbereder til. På den måde kan den enkelte elev anvende de tilgængelige uger målrettet til netop de fag, som hjælper eleven bedst til at opnå overgangskravene.

Det betyder fx, at man på GF2 til smedeuddannelsen som minimum skal tilbyde eleverne både dansk, matematik og engelsk på E-niveau samt fysik på F-niveau som grundfagsudbud.

LUU

Det er vigtigt at sikre, at den Lokale Undervisningsplan (LUP) for grundforløbet indeholder udbud af alle de fag, som eleverne kan få brug for til at nå overgangskravene. Følg op på dette ved jeres næste møde, så I sikrer de bedst mulige forudsætninger for, at elever med forskellige udgangspunkter kan nå overgangskravene.

Elever med uddannelsesaftale fravælger GF1 og mangler uddannelsestid til grundfag

LUU skal være særligt opmærksomme på helt unge elever, som allerede inden starten på grundforløbet indgår en uddannelsesaftale.

De nye regler betyder, at elever med uddannelsesaftale kan springe grundforløbets første del (GF1) over. Hvis det sker, kan det betyde, at nogle elever, som kommer  direkte fra 9. klasse vil få udfordringer med at få nok uddannelsestid til alle grundfag. Samtidig med, at de er for unge til at supplere deres uddannelse på VUC.

Det er derfor vigtigt, at netop denne elevgruppe og deres praktikvirksomheder bliver vejledt korrekt. Der er forskellige løsningsmodeller, man kan bruge, så skolen får vejledt både elev og praktikvirksomhed korrekt, allerede inden eleven optages på erhvervsskolen.

Hvis der er tvivl om, hvilken løsningsmodel, der skal vælges, kan man kontakte Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for vejledning.

LUU 

Følg op på skolens håndtering af denne problemstilling og vurdér, om der kunne være et udækket informationsbehov hos de lokale praktikvirksomheder, der typisk indgår uddannelsesaftaler med eleverne inden for optag på grundforløbene.

Det forkromede overblik over industriens erhvervsuddannelser

Industriens Uddannelser lancerede i 2015 uddannelsesportalen erhvervsuddannelse.dk Formålet var at vejlede uddannelsessøgende og virksomheder i forhold til at tage en erhvervsuddannelse i industrien for både unge og voksne.

Portalen har følgende funktioner:

  • Portalen viser erhvervsuddannelser i industrien, hvornår de starter og på hvilke skoler
  • Portalen indeholder et unikt meritværktøj, som voksne over 25 år kan bruge til at beregne en vejledende uddannelseslængde af en relevant erhvervsuddannelse. Beregningen tager udgangspunkt i brugerens tidligere uddannelse og erhvervserfaring.

Drøftelser i LUU

Industriens Uddannelser opfordrer til, at de Lokale Uddannelsesudvalg drøfter, hvordan udvalget kan bidrage til, at mulighederne i erhvervsuddannelse.dk bliver brugt af relevante lokale aktører.

Det kan f.eks. ske ved, at LUU drøfter følgende:

  • Hvordan ser I, at skolen kan have glæde af mulighederne i erhvervsuddannelse.dk i det daglige arbejde?
  • Hvilke andre lokale aktører vil det være relevant at informere om den nye portal?
  • Hvordan vil I sikre, at disse aktører bliver informeret?

Hent materialer og faktaark om industriens erhvervsuddannelser her

Hvordan sikrer I udbud af jobrettede pakker for ledige?

Som følge af Beskæftigelsesreformen 2014 er der pr. 1. januar 2015 udviklet en positivliste med op til 6 ugers jobrettede kursuspakker, som faglærte og ufaglærte ledige kan tage fra første ledighedsdag. Formålet er at opkvalificere ledige til ledige jobfunktioner på arbejdsmarkedet.

Industriens Uddannelser har udviklet jobrettede kursuspakker, som matcher industriens jobfunktioner. Du kan finde pakkerne på iu.amukurs.dk eller i folderen ”Kursuspakker til dig, der er ledig og gerne vil arbejde i industrien”.

Rådgiv skoler om udbud af kursuspakker

Det er det lokale uddannelsesudvalgs opgave at rådgive skolen, og det lokale uddannelsesudvalg har derfor en vigtig rolle i forhold til udbuddet af jobrettede kursuspakker i lokalområdet.

I maj 2015 udarbejdede Industriens Uddannelser en oversigt over udbuddet af 6 ugers kursuspakker til ledige. Oversigten viser, at ikke ret mange af kursuspakkerne reelt udbydes, og at dem som udbydes hovedsagelig dækker meget specifikke brancheområder som overfladebehandling, medico og CNC. Der udbydes stort set ingen tværfaglige jobpakker pt.

Industriens Uddannelser vil gerne sikre et bredt udbud af kursuspakkerne i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. I bedes derfor drøfte følgende i det lokale uddannelsesudvalg:

  • Udbydes relevante jobrettede kursuspakker i jeres lokalområde?
  • Hvordan kan det lokale uddannelsesudvalg være med til at sikre et udbud af relevante pakker på skolen?
  • Kan der etableres et samarbejde med andre skoler om udbuddet af relevante pakker?

Opstår der spørgsmål til kursuspakkerne, udbud eller andet, kan I altid kontakte jeres kontaktperson i Industriens Uddannelser.

Har I gode erfaringer eller ideer til at sikre udbuddet af de jobrettede pakker, må I gerne sende det til jeres kontaktperson i Industriens Uddannelser, der vil sørge for at videndele til andre lokale uddannelsesudvalg.

Mere om kursuspakker for ledige

Den landsdækkende positivliste er udarbejdet af Beskæftigelses-ministeriet med inddragelse af Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet og i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i Beskæftigelsesrådet. De 11 efteruddannelsesudvalg på AMU-området har også været inddraget.

Udvikling af pakkerne

De enkelte behov og sammensætningen af pakkerne er opgjort med baggrund i de regionale arbejdsmarkedsråds opgørelser på indsendelsestidspunktet. Indsatsen har rettet sig mod områder, hvor der er strukturel mangel på arbejdskraft eller generel mangel på kvalificeret arbejdskraft. Pakkerne inden for industriens uddannelser er sammensat, så deltagerne opnår viden og kompetencer til at kunne varetage netop de jobfunktioner, der er efterspørgsel på. Det forventes, at de jobrettede kursuspakker skal evalueres primo januar 2016.

I kan sikre kvaliteten på skolepraktikken

Som en del af den erhvervsuddannelsesreformen er uddannelsesgarantien blevet styrket. Det er sket ved, at mange flere erhvervsuddannelser har fået skolepraktikpladser efter 1. august 2015.

Al skolepraktik har siden 2013 været udlagt til de nye praktikcentre. Hvordan disse centre er organiseret er forskelligt fra skole til skole. De foreløbige erfaringer med de nye praktikcentre fremgår af den evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i starten af 2015.

Er kvaliteten af skolepraktikken god nok?

Skolerne skal beskrive tilrettelæggelsen af skolepraktikken i den lokale undervisningsplan. Derfor er det vigtigt, at I drøfter denne særligt med henblik på at sikre kvaliteten af skolepraktikken, når I rådgiver skolen. I skal drøfte, hvorvidt eleverne tilegner sig den samme viden i skolepraktikken, som de ville opnå, hvis de havde en uddannelsesaftale med en virksomhed.

  • Vil der i skolepraktikken blive arbejdet på måder, der svarer til arbejdet hos branchens virksomheder?
  • Har eleverne adgang til at arbejde med de redskaber og den teknologi, der er udbredt blandt branchens virksomheder?
  • Hvilke tiltag er der gjort for, at arbejdsmiljøet sikres i skolepraktikkens værksteder og lever disse indsatser op til normerne blandt branchens virksomheder?
  • Er der sikret en tilrettelæggelse af skolepraktikken, som giver eleverne den fornødne rutine i de faglige discipliner, der er beskrevet i uddannelsens praktikmål?

Hvordan skaffes praktikpladser til elever i skolepraktik?

Det lokale uddannelsesudvalgs skal også sikre det fornødne antal praktikpladser til elever i skolepraktik. I skal derfor drøfte følgende:

  • Er der sikret en tilrettelæggelse af det praktikpladsopsøgende arbejde for at etablere uddannelsesaftaler for elever i skolepraktik?

Hvis I har spørgsmål til dette arbejde, er I altid velkomne til at kontakte jeres kontaktperson i Industriens Uddannelser.

Hvis I har særligt gode idéer eller erfaringer med at sikre kvaliteten i skolepraktikken, kan I også sende dette til Industriens Uddannelser, der vil sørge for at dele med andre lokale uddannelsesudvalg.

Har skolen den lokale undervisningsplan på plads?

De lokale uddannelsesudvalg har en vigtig rolle i forhold til realiseringen af den erhvervsuddannelsesreform, som fra 1. august 2015 rulles ud på landets erhvervsskoler. Det har I, fordi I skal rådgive skolerne omkring udformningen af den lokale undervisningsplan. Dette er det styrende dokument for den undervisning, som skolerne laver, og den styrer også, hvordan svendeprøven tilrettelægges rent praktisk på den enkelte skole.

Derfor er det vigtigt, at I drøfter den nye lokale undervisningsplan i det lokale uddannelsesudvalg.

  • Lever undervisningen i grundforløbet op til de overgangskrav, som er defineret for de uddannelser, I er ansvarlige for?
  • Er grundforløbsprøven udformet på en sådan måde, at den tester eleven i det, der er vigtigt, at eleven kan?
  • Er den beskrevne undervisning i hovedforløbet tilstrækkelig til at opnå de kompetencemål, som er beskrevet i uddannelsesordningen for uddannelsen?
  • Findes de valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag, som der er brug for lokalt?
  • Tilbyder skolen eleverne undervisning i fag på højere niveau, og udbyder skolen talentspor?
  • Er beskrivelsen af eksamensregler og bedømmelseskriterier for eksamen/svendeprøven i overensstemmelse med gældende uddannelsesordning og –bekendtgørelse?


Se uddannelsesordning og -bekendtgørelse på hjemmesiden under den specifikke uddannelse

Kontakt

Jørgen Bo Nielsen

Chefkonsulent

Telefon

33 77 91 46

Mobil

22 15 91 46

E-mail

jbn@iu.dk

Christina Stougaard Hansen

Chefkonsulent

Telefon

33 77 91 32

Mobil

22 48 60 06

E-mail

csh@iu.dk

Præg industriens uddannelser

LUU-håndbogen er en introduktion til nye medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg. I den finder du alt det, du skal vide om LUU.