Lockheed Martin 2024

Uge 33 Lockheedmartin Gruppe
Uge 33 Alle Fire Lærling 2
Uge 33 Tre Lærlinge LM

Er jeres lærling en ekstraordinært dygtig industritekniker i Danmark? Og vil I give vedkommende en unik praktikoplevelse på en amerikansk virksomhed? Så har I som virksomhed mulighed for at nominere en lærling til en spændende 6-ugers praktikperiode hos Lockheed Martin, hvor lærlingen vil få indsigt i fremstilling og produktion af F-35 - det nye danske jagerfly.

Den amerikanske virksomhed Lockheed Martin tilbyder i samarbejde med Dansk Metal, DI – Dansk Industri og Multicut A/S fire danske industriteknikerlærlinge et praktikophold på 6 uger ved deres produktion i Fort Worth, Texas i maj og juni 2024.

På grund af amerikansk lovgivning skal lærlingen være fyldt 21 år, når opholdet i USA begynder. Derudover skal lærlingen have gennemført Hovedforløb 1.

Herunder finder I link til ansøgningsskemaet, som vi skal have senest den 15. september 2023 sammen med en kort videopræsentation af lærlingen og billeder af nogle produkter, som lærlingen har lavet.

I udfylder formularen elektronisk og sender den sammen med den korte præsentationsvideo via e-mail til koordinator Helle Aalborg fra Dansk Industri på heaa@di.dk. Hvis der ikke er tilstrækkelig plads i skrivefeltet, skal I vedhæfte en motiveret ansøgning i et separat dokument. Det er vigtigt at inkludere billeder af lærlingens produkter sammen med ansøgningen. 

De fire heldige lærlinge udpeges senest den 1. oktober 2023. 

Indstil jeres lærling her

I som virksomhed og jeres lærling skal desuden være indstillede på at deltage i de nødvendige interviews og arrangementer i forbindelse med udsendelsen. Det forventes at svare til ca. tre arbejdsdage.

Derudover skal I som virksomhed og lærling være indstillede på, at der indgås en uddannelsesaftale mellem lærling og virksomheden Multicut A/S i udsendelsesperioden. Lærlingen skal være medlem af Dansk Metal, og I som virksomhed skal være medlem af DI.

Endelig forudsætter udsendelse, at lærlingene kan opnå sikkerhedsgodkendelse og visum i USA.