Uge 8 Husk Ansogningsfrist Til Aub
15 april 2021

Profileret digitaliseringskursus deles i to enkeltkurser

Det højt profilerede kursus ’Intro til digitalisering i produktionen’ deles i to, så niveauerne i kurset fordeles på to nye separate kurser.

Tilbagemeldingerne til kurset ’Intro til digitalisering i produktionen’ har ikke været til at tage fejl af, siden kurset så dagens lys i foråret 2017.

Niveauet er både for højt og for lavt, har feedbacken blandt andet gået på. Derfor bliver kurset nu delt op, så der fremover er to kurser ’Digitalisering i produktionen 1’ og ’Digitalisering i produktionen 2’.

Kurserne er henvendt til ufaglærte og faglærte medarbejdere i industrien og er relevant for medarbejdere på alle moderne produktionsvirksomheder.

Nemmere at differentiere efteruddannelse

- Medarbejderne i industrien får to meget relevante kurser inden for digitalisering. Fordelen er, at kurserne nu er meget mere målrettede. På den måde kan deltagerne få præcis det, de har brug for, og som passer til netop deres niveau, siger Pia Maul Andersen, næstformand i udviklingsudvalg for tværgående industri.

- Med opdelingen af kurserne er det nu nemmere for virksomhederne at differentiere efteruddannelse på det digitale område. De kan tilpasse planlægningen til medarbejdernes niveau og fremtidige kompetencebehov, siger Mette Louise Pedersen, formand for udviklingsudvalg for tværgående industri.

Beslutningen om at splitte kurset i to kommer på baggrund af feedback fra virksomheder og skole. Udviklingsudvalget for tværgående industri har sammen med de skoler, der har udbudt kurset, drøftet de erfaringer, som virksomhederne har delt med dem. På den baggrund blev de to nye kurser formuleret i fællesskab.

Begge kurser udbydes allerede af bl.a. AMU Fyn.

Find dem på amukurs.dk allerede nu:

Digitalisering i produktionen 1

Digitalisering i produktionen 2

Kontakt os gerne og hør nærmere