Forstå aftalt uddannelse

Aftalt uddannelse er en virksomhedsbaseret uddannelsesordning, der er overenskomstaftalt mellem Dansk Industri og CO-Industri og som omfatter alle overenskomstansatte medarbejdere, hvis arbejdsvilkår reguleres af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.

Ordningen kan ses som et supplement til den individuelt rettede ordning kaldet selvvalgt uddannelse og forudsætter altid den enkelte medarbejders tilsagn og et formaliseret samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om uddannelse i virksomheden.

Det fundamentale samarbejde mellem parterne gælder fra etableringen af ordningen med oprettelse af en rammeaftale til det daglige samarbejde om uddannelse og ansøgningen af tilskud hos IKUF til refusion af løn, deltagerbetaling og materialer. Deraf navnet, aftalt uddannelse.

Aftalt uddannelse består af:

  • Et sæt rammer og retningslinjer (disse er beskrevet i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, find dem her).
  • Økonomisk støtte til virksomheders arbejde med aftalt uddannelse i form af refusion af løn- og deltagerbetaling til voksen- og videregående uddannelser.
  • En opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste, der hjælper virksomheder med at få etableret eller udvikle aftalt uddannelse.

aftalt kompetenceløft

”Hjertet” i aftalt uddannelse er refusionen af udgifterne fra IKUF, når medarbejderen deltager i uddannelse. Grundlaget er den overenskomstaftalte virksomhedsordning – aftalt uddannelse. Den opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste bistår virksomhederne med vejledning. Virksomhederne kan hente hjælp til selvhjælp i denne online Gør-det-selv-guide.

OBS! Jeg forstår ikke denne figur. Hvor er benet med overenskomsten? 

Der er 3 grundprincipper i aftalt uddannelse:
  1. Uddannelse planlægges og gennemføres med udgangspunkt i en individuelt oprettet uddannelsesplan. Der skal laves en uddannelsesplan til hver enkelt medarbejder, der skal deltage i uddannelse, og uddannelsesplanen kan bestå af flere forskellige kurser, der er sat sammen i en rækkefølge, der giver mening for den enkelte medarbejderes kompetenceløft. 
  2. Aftalt uddannelser træder i stedet for selvvalgt uddannelse – og medarbejderen ”bytter” dermed sin individuelle uddannelses-ret til aftalt uddannelse. Det gælder alene i den periode medarbejderen deltager i den aftalte uddannelse. Når en medarbejder deltager i aftalt uddannelse, kan medarbejderne ikke deltage i selvvalgt uddannelse – i samme kalenderår.
  3. Aftalt uddannelse sigter på et såkaldt kompetenceløft. I praksis betyder det, at en valgt uddannelse løfter medarbejderen til et nyt kompetenceniveau fx fra ufaglært til faglært-niveau. Det kan også være et ”alment kompetenceløft”, altså i Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Almen Voksenuddannelse (AVU) eller deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der sigter mod en udvalgt voksenlærlinge-uddannelse. Målgruppen for akademiuddannelserne er medarbejdere med minimum en faglært uddannelse. De støttede uddannelser fremgår altid af positivlisten.